05. februar 2021   |   Månedens beslagsmed

Månedens beslagsmed: Steen Martinsen

Af: Liv Almer

Navn: Steen Martinsen

Alder: 48 år

Uddannet: Grunduddannelse for voksne (GVU)

Virksomhed: Reg. Beslagsmed Steen Martinsen ApS

Ansatte: 3. 1 svend, 1 lærling og konen på kontoret

Hjemsted: Jerlev, Vejle

Speciale: Rideheste, men smeder alle heste.

Heste: Nej

 

Hvorfor blev du beslagsmed?

Jeg arbejdede som landmand og var ansat i marken. Højsæsonen startede d. 1. august, og så havde jeg først en fridag igen i oktober måned, når der var høstet og sået. Det blev jeg træt af. I den periode havde jeg alt for mange timer.

Det betød, at der ikke var meget tid til at være sammen med familien, og ikke rigtig mulighed for at invitere gæster over til en grillaften, en sommeraften, da jeg altid skulle arbejde. Der var noget fedt ved at være landmand, men jeg blev træt af at skulle have så mange timer på det tidspunkt af året. Skiftet fra landmand til beslagsmed skete, fordi jeg havde lyst og for at få mere fritid – ikke på årsbasis måske – men for at få min arbejdstid mere jævnt fordelt.

Jeg startede med at køre med min far, som også var uddannet beslagsmed, én gang om ugen bare for at prøve det af. Så blev det til to dage om ugen, og det gjorde vi indtil sommerferien. Derfra var det slut med at være landmand. Så kørte jeg sammen med ham i et års tid, indtil han ikke kunne klare at sko heste længere.

Jeg har også en uddannelse som klejnsmed, og det gav mig adgang til at komme til en kompetenceprøve. Jeg var på Københavns Universitet til kompetenceprøve i december 2010. Her fik jeg lov til at forsætte faget, uden at skulle ud til en mester. Jeg skulle igennem nogle skoleforløb, som skolen mente var nødvendige for at bestå svendeprøven, og på den måde kunne jeg køre min egen virksomhed videre under uddannelsen. Jeg vil dog ikke anbefale andre at tage uddannelsen på den måde, da det er bedre at have en mester til at lære fra sig, så man ikke selv skal stå med de udfordringer, der måtte komme.

Havde du spurgt mig for 20 år siden, skulle jeg aldrig være beslagsmed. Nu hænger jeg her, og jeg bliver nok hængende, så længe jeg kan. Jeg synes, det er fedt og dejligt selv at kunne styre sin hverdag. Man har et standpunkt, til man tager et nyt, ikke?

Husker du din første skoning?

Det var på Sild, jeg skoede min første hest. Det gjorde jeg sammen med min far, som skulle afløse en kollega, der var taget ud at sejle i et år. Kollegaen havde nogle kunder på Sild, som min far skulle tage over på i hans fravær, og da der var mange kunder og langt for min far at køre, spurgte han, om ikke jeg kunne tage med over og hjælpe ham. Jeg syntes egentlig, at det kunne være spændende nok at prøve, så vi kørte derover en lørdag – og det var så der jeg fik smag for beslagsmedebranchen.

Hvad holder du mest af ved arbejdet som beslagsmed?

Jeg holder af at komme ud og møde en masse mennesker, at skulle tage stilling til de forskellige heste, og hvad vi kan gøre for at hjælpe dem. Jeg synes, det er fedt at se, at det får en virkning for hestene. Derudover synes jeg, at det er spændende at have en lærling med. Det gør, at jeg bliver nødt til at holde mig skarp, i stedet for at det bare skal køre som en rutine. Jeg får jo stillet spørgsmål fra min lærling indimellem; Hvorfor arbejdet skal gøres på den ene eller andet måde. Så kommer jeg jo ikke til at ”hænge” på den. Det er jo på sin vis som at gå på efteruddannelse, hvilket man gør for at holde sig skarp. Du er nødt til at gå ind og reflektere over, hvorfor det egentlig er, at jeg synes, at tingene skal være sådan?

Hvad er status på din virksomhed?

Jeg synes, at det kører godt. Jeg har min kone til at passe kontoret, og så har jeg en svend og en lærling ansat og kunne godt forestille mig, at jeg har to svende ansat om halvandet år. Hvad angår udvidelse, kommer det nok til at gå, som det gjorde sidste gang, da min første lærling blev svend. Hun blev i firmaet, og så kørte vi et lille års tid, før jeg fik en ny lærling. Jeg kunne forstille mig, at det sker igen. Jeg går ud fra, at jeg vil tage imod en lærling igen, men man kan selvfølgelig aldrig love noget.

Hvad gør du for at holde til jobbet og den fysiske nedslidning?

Uha… Jeg gør i hvert fald ikke det, jeg burde. Jeg kan ikke se mig selv komme i et fitnesscenter overhovedet. Jeg kunne nok godt finde tiden til det, hvis jeg prioriterede det, men jeg gør faktisk desværre ingenting. Jeg synes, at det går meget godt på trods. Selvfølgelig er jeg nogle gange stiv i ryggen, når jeg skal rejse mig op, men det er ikke mig, medicinalfirmaerne bliver rige på.

Jeg har intet imod at tage smertestillende, hvis der er et behov i ny og næ, men jeg kommer ikke til at gøre det hver dag for at kunne arbejde. Det er mit liv for kort til. Jeg kan jo også se, hvordan min far havde det til sidst. Han var fuldstændigt nedslidt.

Deltager du i konkurrencer?

Aldrig. Jeg skal nok blive slidt i min krop af at sko heste, så jeg har ingen behov, for at stå og banke i jern, i fritiden. Jeg gider simpelthen ikke håndsmedningen af sko. Jeg har rimeligt nemt ved at smede en fornuftig sko, men det er ikke noget jeg gør mig i.

Holder du selv heste?

Nej.

Hvad kunne du ønske dig på branchens veje?

Jeg kunne ønske mig, at der var en bedre forståelse i islænderverden for, hvorfor det er vigtigt at aflevere en tør hest til smeden samt en ordentlig staldgang at stå på. Dem er der selvfølgelig også nogle enkelte af indenfor ponyer og heste. Men jeg synes især i islænderverden, at det er op ad bakke.  Der er jo kutyme for, at hestene går ude året rundt. Når jeg skal stå med de mudrede ben og våde hove en hel dag, uanset om man har handsker på, så tørrer ens hænder helt ud og sprækker. Jeg flækkede min tommelfinger for nylig af samme grund, og når jeg skal stå og arbejde med mine værktøjer hele dagen, så kan det godt gøre ubehagelig ondt.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Martin Jensen, hos Sdr.Vejrbakken’s Beslagsmedie, i Frederikshavn.