17. november 2020   |   Månedens beslagsmed

Månedens beslagsmed: Poul Erik Gade

Af: Liv Almer

Foto: Liv Almer

Navn: Poul Erik Gade

Alder: 52 år

Uddannet: Overgangskurser hos Dansk Smedemesterforening og smedeforløb i USA

Virksomhed: Gades Beslagsmedie ApS

Ansatte: 3 (inkl. Mester)

Hjemsted: Skanderborg

Speciale: Rideheste

Facebook: Gades Beslagsmedie ApS

Heste: 4

 

Hvorfor blev du beslagsmed?

Jeg er opvokset med heste og har altid gerne ville arbejde med dem. Derhjemme beskar vi hestene selv, men brugte beslagsmeden, når de skulle have sko på. Min far brugte den smed han kunne få fat på, så det var ikke altid den samme.

Efter 10. klasse tog jeg uddannelsen som tømrer, og kørte ind imellem med beslagsmed Michael Wildenstein. Da jeg skulle aftjene min værnepligt, tog jeg ind til Gardehusarerne. Herefter blev jeg tilbudt et job som sælger, men det var slet ikke mig. Jeg besluttede mig for at beslagsmed var det jeg ville og tog til Cornell University i New York. Der var ikke så mange steder man kunne komme i lære i Danmark i starten af 90’erne.

Uddannelsessystemet i USA var meget lig det danske med prøver og håndsmedning. Faktisk var skoene i USA dengang næsten lige så moderne, som dem vi har i Danmark i dag. Kurset betalte jeg selv, men så var vi også kun to om én læremester i seks uger. På den måde fik man den fulde opmærksomhed hele tiden.

Da jeg vendte hjem til Danmark, startede jeg mit firma op som selvstændig beslagsmed.

Husker du din første skoning?

Jeg tror, at jeg var 16-17 år gammel. Under skoningen stod der en ældgammel beslagsmed, som holdt øje med, at jeg gjorde det rigtigt. For jeg kan huske, at vi var nødt til at få skoet de to heste, for at hestene kunne køre studenterkørsel. Vi kunne ikke få fat i andre heste, så jeg var simpelthen nødt til at gøre det. Jeg fik skoet dem, men jeg kan ikke huske, hvordan det så ud. Hestene kunne dog gå bagefter. Hvis jeg vidste det, jeg ved i dag, havde jeg jo aldrig turdet at gøre det. Men det var jo de muligheder, der var dengang.

Hvad holder du mest af ved arbejdet som beslagsmed?

Jeg holder mest af at arbejde med hestene. Det at komme ud til forskellige opgaver man skal lave om, synes jeg er meget tilfredsstillende. Man laver jo et stykke arbejde, man er stolt af. Jeg har altid en god følelse i maven, når jeg kører fra kunden. Jeg kan godt lide, at jeg kan sætte mit navn på det færdige arbejde.

Nogle steder er vi 2-3 timer hos kunden, og andre steder er vi hurtigt videre alt efter, hvad der skal laves. Det synes jeg er dejligt. Hvis jeg nogle gange har noget arbejde herhjemme på ejendommen, der tager en hel dag, så kan jeg godt gå hen og tænke ’hold kæft mand skal jeg stå her hele dagen?’. Det at man hele tiden kommer ud og skifter sko, og møder nye, forhåbentlig glade, mennesker, det sætter jeg stor pris på.

Hvad er status på din virksomhed?

Jeg synes jo, at det kører rigtigt godt, med de ansatte vi er. Det er en passende størrelse. Vi var fire mand indtil for nylig. Det var næsten for meget, da nogen kunder jo foretrækker den ene, og nogle den anden. Det kan nogle gange gøre det svært at fordele arbejdet mellem så mange ansatte. Hvis jeg for eksempel bliver nødt til at tage senere fri, fordi nogle af kunderne foretrækker at det er mig, der kommer ud til dem, så mister man jo lidt pointen med at have ansatte. Derfor synes jeg, at tre ansatte gør, at dynamikken i virksomheden er god i øjeblikket.

Hvad gør du for at holde til jobbet og den fysiske nedslidning?

Hvis jeg kommer ud til en hest, som er alt for modstridende, siger jeg selvfølgelig fra. Vi har stadigvæk nogle af de store, tunge heste, som er lidt hårdere at sko. Men langt henad vejen kan vi fordele arbejdet. Hvis alle tager lidt af det tunge arbejde, så får kunderne stadig smedet deres helt store heste af deres foretrukne smed.

Deltager du i konkurrencer?

Det gør jeg ikke. Det siger mig meget som uddannelsesgrundlag, men jeg rider jo på konkurrenceplan. Derfor står jeg tit med valget om, hvorvidt jeg skal smede en sko eller tage ud at ride min hest og gøre den klar til konkurrence. For mig er det mere givende at ride – også rent forretningsmæssigt. Når jeg snakker med mine kunder, er kommunikationen jo bedre, når jeg selv rider military på internationalt plan. Derudover kan jeg rigtigt godt lide at have den kontakt med folk, som ikke altid er arbejdsrelateret. Min ridning er for hyggens skyld, og jeg synes, at det er givende at kunne tage det med ud i mit arbejde.

Holder du selv heste?

Ja, det gør jeg. Jeg har én konkurrencehest, som jeg selv rider military på og deltager i internationale konkurrencer med. Derudover har jeg en 1-årig og en hoppe med et føl.

Hvad kunne du ønske dig på branchens veje?

Jeg har nogle håb uddannelsesmæssigt. Jeg ville ønske, at de unge fik mere undervisning og indsigt i virksomhedsstyring. På den måde vil de bedre kunne forstå, hvordan det hele hænger sammen, inden de vælger at blive selvstændige. Det er jo en branche, hvor langt de fleste drømmer om at blive selvstændige. Det kan jeg egentlig godt forstå. De skal dog bare huske, at der også skal være tid til at holde ferie, sygdom og eventuelt børn. Jeg kan jo mærke nogle gange, især i ferietiden, at kunderne har svært ved at få fat i deres egen smed, og så kimer min telefon noget mere. Vi arbejder nemlig stort set året rundt.

I dag er man mere konkurrenter end kollegaer. Da jeg startede, var vi nogle smede, der lavede aftaler, når vi ville holde ferie. Så hjalp vi hinanden.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til?

Tak til Claus for at sende stafetten op til mig i Midtjylland. Jeg vil gerne sende jer til Jerlev til Steen Martinsen.