10. august 2020   |   Månedens beslagsmed

Månedens beslagsmed: Nynne Navntoft

Nynne Navntoft

Alder: 25 år

Uddannet:  2016

Læremester: Ebbe Andersen, Gardehusarerne, Slagelse

Virksomhed:  Nynnes Beslag Smedie

Hjemsted:  Amager

Ansatte:  Nej

Speciale:  allround, springheste og dressurheste   

Hest: Fra jeg var 12 og indtil for godt et halvt år siden

Facebook: Nynnes Beslagsmedie

 

Hvorfor blev du beslagsmed?

Min far er snedker, og jeg har altid rendt rundt med ham, når han arbejdede.  Samtidig har jeg altid vidst, at jeg skulle arbejde med dyr engang. Jeg har haft hest, siden jeg var 12 år. Engang stod jeg og så på, at beslagsmeden skoede en hest i Jylland. Jeg fik lov til at klippe sømmene af skoene på et forben. Næste morgen klokken syv stod jeg igen i stalden og spurgte smeden, om jeg måtte prøve igen? Siden var jeg ikke i tvivl.

Men det har ikke været nemt. I næsten fem år var jeg i praktik hos den ene beslagsmed efter den anden. Søde mennesker, men ingen ville tage mig i lære. De mente, at jeg var for høj og ville få rygproblemer. Og så mente flere af dem også, at faget er for hårdt for en kvinde. Så jeg fik nej så mange gange, at jeg var lige ved at give op. Mit held var, at min mor kom i snak med en befalingsmand fra Gardehusarerne i Slagelse, der fortalte, at de snart skulle have en ny lærling. Den plads fik jeg.

 

Hvad holder du mest af ved at være beslagsmed?

Hestene. Dyrene er min store passion. At komme i stalden klokken 7 om morgenen og høre dem vrinske, når man åbner stalddøren…. Som beslagsmed har man chancen for at hjælpe hestene videre til en bedre gang. Hvis hesten har problemer, så kan vi med et professionelt stykke arbejde hjælpe dem videre. Det er fedt.

Kunderne er faktisk en anden glæde ved jobbet. Mange af dem er jeg jo nærmest blevet veninder med, fordi vi mødes så regelmæssigt om en fælles interesse – heste. Det værste ved kunder er sene aflysninger. Når man har planlagt hele dagen, og så der kommer en aflysning i sidste øjeblik. Det er surt.

Husker du din første skoning?

Det var godt et år efter, at jeg var kommet i lære i Slagelse. Jeg synes, at det var svært at lære at beskære rigtigt. Det tog tid. Og mester ville have, at jeg skulle være god til det, inden jeg fik lov at sko selv. Min første sko lavede jeg på en hest ved navn Sara – en stor og meget rolig Oldenburger på kasernen i Slagelse. Det tog mig en hel arbejdsdag – syv timer. Men både læremester og hest havde al den tålmodighed, der skulle til. Jeg fik et helt specielt forhold til hesten bagefter. Faktisk holdt jeg den, da den skulle aflives pga alder to år senere. Det følte jeg, at jeg skyldte den. Og det kostede lidt tårer.

Hvad er status for din virksomhed – Nynnes Beslagsmedie?

Jeg elsker at være selvstændig, selvom man aldrig har helt fri, når man har egen virksomhed. Men man har friheden til at planlægge sin egen dag og arbejde. Det betyder, at jeg kan vælge kun at sko omkring fire heste på en arbejdsdag – og derved få tid til at styrketræne og holde den fysiske belastning fra arbejdet på et rimeligt niveau. I går skoede jeg ti heste – det holder jeg slet ikke til at gøre hver dag på samme måde som mange mandlige kolleger.

I dag har jeg et godt kundegrundlag rundt på Sjælland med mange turnus-kunder. Men det tog tid at opbygge en fast gruppe af kunder i 2016, fordi jeg kom fra et så lukket samfund som en militær kaserne. Mange andre lærlinge kan starte, fordi de er blevet et kendt ansigt i området. Jeg brugte mit netværk fra min tid med spring- og dressurridning.

Min far har som snedker altid sagt, at et godt stykke arbejde giver nye kunder. Det tror jeg også på. Kvalitet er afgørende, når man opbygger en kundebase. Og så er det bare vigtigt, at man er til at få fat i som beslagsmed. Det er jeg fra 7 til 16.

Deltager du i konkurrencer?

Det er topfedt at smadre et stykke lige jern om til en flot sko. Det holder dig i gang som beslagsmed at træne til og deltage i konkurrencer. Man bliver en bedre smed af at deltage, og samtidig gør man også sit arbejde til en hobby.

Jeg oplever også et godt sammenhold, når vi er til konkurrencer. Her får vi også mulighed for at snakke om meget andet – udfordringer, problematikker fra hverdagen osv.

Hvad kunne du ønske dig på branchens vegne?

Vi mangler nogle flere danske konkurrencer og faglige kurser. Det kunne jeg godt tænke mig at få. Kurserne må gerne være mere praktiske end i dag. Der er jo en grund til, at vi er blevet håndværkere. Vi vil gerne have værktøjet i hånden. Det kunne jeg godt tænke mig at opleve på kurserne – undervisning med både teori og værksted.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til?

Jeg vil gerne se et portræt af Dorte Nielsen. Vi er begge udlært af Ebbe Andersen hos Gardehusarerne, men hun mener, at han var blevet mere blød, da jeg kom i lære😊 Dorte har Svinø Beslagsmedie.