21. april 2021   |   Månedens beslagsmed

Månedens beslagsmed: Martin Jensen

Af: Liv Almer

Foto: Privat

Navn: Martin Jensen

Alder: 46 år

Uddannet: Grunduddannelse for voksne (GVU)

Virksomhed: Sdr. Vejrbakken’s Beslagsmedie

Læremester: Johnny Ikast

Ansatte: 3. En svend (Erik), Søren lærling (min 4. lærling) og Louise bogholder

Hjemsted: Frederikshavn

Speciale: Alle typer heste

Heste: 12

Facebook: Sdr.Vejrbakken’s Beslagsmedie

 

Hvorfor blev du beslagsmed?

Jeg var så fascineret af beslagsmedefaget, og efter nogle års overvejelser tog jeg mod til mig, og så fik jeg lov at køre med beslagsmed Johnny Ikast nogle dage om ugen. Vi aftalte, at han kunne blive min mester/mentor, uden at jeg havde en reel lærelads hos ham. Dec. 2010 bestod jeg min kompetence-afklaringsprøve på KVL. og var herved ”klar/indstillet” til almindeligt skoleforløb for lærlinge. Vi var det første hold GVU’ere der har fulgt et almindelig skoleforløb afsluttende med en svendeprøve. Mit uddannelsesforløb varede i to år og tre måneder sideløbende med min ansættelse på MAN Diesel. Det var hårdt.

Jeg har altid syntes, at arbejdet med hestene har været spændende. Jeg var hos MAN Diesel i 18 år, hvor jeg er uddannet skibsmontør og sad som afdelingsleder i 11 af dem. Det blev i længden ret trivielt. Man tændte computeren klokken otte om morgenen og slukkede den igen klokken fire. Med hestene udfører jeg et stykke arbejde, og når jeg har slået fire sko på en hest, er jeg som udgangspunkt færdig. Når man er en del af en stor produktion, er man kun en lille brik i en stor kæde. Det giver mig mere glæde at udføre et stykke arbejde på denne måde.

Husker du din første skoning?

Den første sko, jeg slog på, var min kones hest.. Hun skulle til stævne, og hesten trådte en sko af, lige før vi skulle ud ad døren. Smeden, der var tilknyttet stalden, havde tilfældigvis glemt en halv kasse søm, og jeg synes at det var så synd, at hun ikke kunne komme afsted. Så tænkte jeg, at jeg nok godt selv kunne sætte den sko på. Jeg slog sømmene i de huller, der allerede var i hovene, og sagde til min kone, at jeg havde ordnet skoene. ”Det har du bare ikke!” råbte hun. Men hun tog til stævne, og jeg kan huske, at hun fik en roset med hjem, så helt galt var det jo ikke.

Hvad holder du mest af ved arbejdet som beslagsmed?

Jeg synes, at det at arbejde med heste og at møde mange forskellige mennesker hver eneste dag er fantastisk. Jeg har som sagt arbejdet 18 år på en fabrik, hvor det var det samme, man oplevede hver dag. Som beslagsmed er der ikke to minutter, der er ens. Jeg ved stort set aldrig, hvad dagen i morgen byder på. Det synes jeg er spændende. Særdeles også fordi jeg har så meget samarbejde med dyrlæger, hvor jeg arbejder med akutte og specielle ting, som giver mig mulighed for at gøre en reel forskel og udvikle mig rent fagligt.

Hvornår begyndte du at tage lærlinge?

Min første lærling var Erik Horpestad, (stadig ansat). Han startede 1/2-15. Herefter ansatte jeg min anden lærling Frank Bach Laursen, og derefter Ann-Sofie Elmholdt Juncker, som blev færdig december 2020. De har alle sammen fået 10 i deres afsluttende prøve, og det er første gang en mester har fået tre lærlinge igennem, som alle sammen har fået 10. Det er jeg ret beæret over.

Derudover er både Erik og Ann-Sofie modtagere af Hansenberg-medaljen, som kun er blevet uddelt to gange. Det er jeg stolt af med min baggrund. Jeg har jo ikke været fire år i lære som beslagsmed.

Jeg tror,  at det går så godt for mine lærlinge, fordi jeg giver dem lov til at prøve en masse ting – selvfølgelig under kyndig vejledning. Jeg vil altid gerne selv være bedre og udfordrer mig selv både gennem litteratur og samarbejdet med dyrlægerne. Det tror jeg, styrker mine elever enormt. Desuden er det i min optik meget vigtigt, vi alle i virksomheden er ligeværdige.

Hvad er status på din virksomhed?

Rivende udvikling. Det er nok det rette ord. Jeg tror på, at hvis man ikke udvikler, så afvikler man. Innovativ er nok det rette ord for mig. Jeg er meget opsøgende og lyttende, hvad angår nye tilgangsmåder og idéer fra kunder, lærlinge og andre fagpersoner. Samtidig skal man selvfølgelig være seriøs om sit arbejde. Her er det super vigtigt at være serviceminded og nærværende. Hvis kunden har en god oplevelse, har hesten også en god oplevelse. Det er jo i virkeligheden den bedste reklame.

Hvad gør du for at holde til jobbet og den fysiske nedslidning?

Jeg blev jo først uddannet beslagsmed i 2013, så jeg har ikke stået med bøjet ryg siden, jeg var 17 år. Men jeg har været ishockeyspiller hele mit liv, hvor man anvender de samme muskler, som når man arbejder som beslagsmed. Det tror jeg, er min styrke. Jeg føler overhovedet ingen smerter nogle steder.

Deltager du i konkurrencer?

Ja, det gør jeg en gang imellem. Jeg har været med i Herning nogle gange og har planer om at deltage i Springgames i Holland til sommer, hvis det bliver noget. Min svend, Erik Horpestad, er meget aktiv på smedekonkurrenceområdet, og derfor er jeg jo nødt til at holde mig skarp, siger Martin med et smil.

Hvad kunne du ønske dig på branchens veje?

Ja, jeg synes at vi mangler en form for “mesterprøve” eller kvalifikation til at have lærlinge. Jeg synes ikke, at alle lærlinge er lige godt klædt på. Derudover synes jeg, at Hansenberg har sat gang i noget rigtig godt. Men det er en svær branche, fordi der er så mange holdninger til, hvordan uddannelsen skal foregå, og hvordan en hest skal skos. Jeg savner ensartethed og retningslinjer for, hvordan det færdige arbejde bør se ud.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til min gode kollega Rikard Juhl-Poulsen fra Sevel Beslagsmedie i Vinderup.