30. juni 2021   |   Månedens beslagsmed

MÅNEDENS BESLAGSMED: Lone Busse

Af: Jan Kristensen

Foto: Jan Kristensen

Navn: Lone Busse

Alder: 54

Uddannet: Maj 2011. Oprindelig butiksslagter

Læremester: Flemming Christensen, Fyns Beslagsmedie

Virksomhed: Beslagsmed Lone

Hjemsted:  Blommenslyst ved Odense

Speciale: allround

Heste:  2 ½ – en pony og to aflagte travere

Facebook: Nej

 

Hvorfor blev du beslagsmed?

Jeg var vel 15- 16 år, da jeg fik ideen. Vi har nærmest nabo til en rideskole, hvor jeg havde en ”lånehest.” Hesten tilhørte en anden pige, men jeg passede den. Når Kurt kom og gav hesten nye sko, så sad jeg og kiggede med på håndværket. Men min far syntes ikke, at det var nogen god ide overhovedet, og så endte jeg med at få en uddannelse som butiksslagter – og arbejdede 20 år på akkord hos Danish Crown i Odense.

Først i en alder af 39 år kom jeg i lære som beslagsmed. Først fik jeg et halvt års uddannelsesorlov på SU og tog grunduddannelsen på teknisk skole i Roskilde. Hos min venindes smed Mark fik jeg i første omgang lovning på en læreplads. Men så offentliggjorde Danish Crown at man lukkede min arbejdsplads slagteriet. Jeg blev til den sidste dag og fik en fin fratrædelse med støtte fra EU, så jeg næste kunne betale min egen løn den første tid. Senere skiftede jeg til Fyns Beslagsmedie, hvor jeg fik svendebrevet.

 

Hvad holder du mest af ved arbejdet som beslagsmed?

Jeg kan godt lide at komme ud og gøre nogle mennesker glade ved at gøre noget for deres heste. Ejerne bliver glade, når de ser deres heste med nye, fine tæer efter en skoning. Man starter og slutter en opgave, som gør en forskel.

Nogle gange er der mere udfordrende opgaver som eksempelvis en hovbyld. Så synes ejerne nærmest, at man er en helt, når man kører derfra efter at have løst det problem. Det er da tilfredsstillende.

 

 Hvad er status for din virksomhed?

Jeg tager ganske enkelt ikke flere kunder ind. På grund af en arbejdsskade i 2015 har jeg en fleks-ordning og arbejder alene 11 timer om ugen. De timer er fyldt op med kendte kunder, og der skal populært sagt ”dø en hest” eller flytte en kunde, før jeg tager andre ind. Og de største heste skor jeg ikke længere.

Samtidig har jeg fokus på kunder i nærområdet og kører kun i en radius med byer som Ringe, Ottrup Søndersø og Søhus. Tidligere kørte jeg også til kunder på hele Fyn og i Sønderjylland.

Med færre kunder kan jeg til gengæld ofte hjælpe kunder i en krise. En springhest eksempelvis, der har tabt en sko lige før en konkurrence. Nogle kommer endda forbi og får arbejdet gjort her hos mig i Blommenslyst.

Husker du din første skoning?

Jeg husker ikke nøjagtig min første sko. Men der var engang en hest, der bare havde tabt en sko, så der bare skulle søm i de eksisterende huller. Den slog jeg i på et tidspunkt, hvor jeg bare kørte rndt med Flemming for at finde ud af, om faget var noget for mig.

Den første egentlige sko har jeg nok slået på vores egen Pony, der stadig står ude i stalden. Flemming var herovre for at se til vores egne heste i stalden, og så har han nok tænkt, at det ikke kunne gå helt galt at lade mig give min egen hest sko på. Så kunne den være forsøgsdyr for mine evner.  Jeg husker, at vi startede med at sko efter et halvt år i lære. Indtil da beskar og udjævnede jeg og den anden lærling – og så skoede Flemming hestene. Jeg var i lære sammen med Claus Hansen.

Jo bedre vi blev, jo mere forpustet sad han tilbage på en kasse, når vi var færdige. Så fik vi lov til også at slå skoene på.

Deltager du i smedekonkurrencerne?

Nej. Det gjorde vi i Herning som lærlinge hos Flemming, hvor vi også hjalp til med konkurrencerne. Men det siger mig ikke noget overhovedet at deltage. Jeg er nok heller ikke den bedste til de konkurrencer. Det skyldes, at jeg slet ikke har det konkurrence-gen, der skal til at være med i konkurrencer.

Men jeg har været med i uddannelsesudvalget igennem mange år og synes at det er hyggeligt at hjælpe til og servicere ved konkurrencerne.

Har du nogle ønsker på branchens vegne – arbejdsmiljø måske med de barske personlige erfaringer, du har fået?

Min arbejdsevne er nedsat med over 60 procent efter et decideret uheld ved en skoning i april 2015.  Det vil skrappere arbejdsmiljøregler ikke kunne have ændret på. Min vigtigste besked til kollegerne er derfor, at der kun er beslagsmeden til at passe på beslagsmeden. Du skal passe på dig selv!

Jeg var så uheldig, som man kan være med en helt almindelig skoning af en hest, jeg kendte. Det er svært at undgå tilfældige uheld Men man kan sikre, at forholdene er i orden i stalden eller hvor du arbejder med hestene. Og så skal man ikke være bleg for at takke nej til at arbejde med heste, som selv ejerne er bange for. Jeg er tidligere kommet til at foreslå en kunde, at en hest burde skydes. Det bliver man ikke så populær af, men vi skal ikke arbejde med heste, der giver farlige situationer.