20. september 2020   |   Månedens beslagsmed

Månedens beslagsmed: Dorte Kondrup Nielsen

 

Dorte Kondrup Nielsen

Alder:  49

Uddannet:  Gardehusarerne, Næstved

Læremester:  Ebbe Andersen

Virksomhed:  Svinø Beslagsmedie

Hjemsted:  Sydsjælland

Ansatte:  nej

Speciale:  allround smed på Sydsjælland, Møn, Falster

Facebook:  nej

Heste: Nej

 

Hvorfor blev du beslagsmed?

Jeg startede som soldat allerede som 17-årig på Bornholm. Senere kom jeg til Ringsted og var med det første hold udsendte i 1992 til Kroatien.

Efterhånden kom der så mange nedskæringer i forsvaret, at det ikke var sjovt mere. Øvelserne var stort set sparet væk. Så efter 12 år som soldat gik jeg efter at blive Falck-redder, men her var der desværre et langt ansættelsesstop.

I stedet endte jeg med at gå på teknisk skole med det mål at blive beslagsmed. Jeg har reddet i min barndom frem til jeg blev 16 år. Min far var ved gardehusarerne og underviste i dressur, så heste har været en stor del af min barndom. Men lærerne på teknisk skole syntes ikke, at det var en god ide. Drop de planer, pige, og bliv eksempelvis klejnsmed, lød deres opfordring.

Men den slags skal man ikke sige til mig. Jeg blev bare endnu mere stædig og gik målrettet efter at blive beslagsmed. Og da der blev en stilling ledig som lærling hos Gardehusarerne, der dengang lå i Næstved, så søgte jeg jobbet.

Efter at have sendt ansøgningen fik jeg lov at komme på værkstedet i dagene op imod påske. Her kiggede de mig lidt an – og gav mig jobbet. Med kontrakten i hånden stillede jeg på teknisk skole for at få en undskyldning fra mine lærere.

De trak pænt deres ord i sig igen…. På grund af mine mange år i militæret havde jeg opsparet løn til en civil uddannelse under det meste af forløbet. Det sidste år var så på lærlingeløn.

Jeg var den første kvindelige lærling under Ebbe Andersen hos gardehusarerne. Soldaterverdenen kendte jeg alt til, så det var ikke så meget anderledes, selvom det var endnu en mandeverden. Fagligt var kasernen et rigtig godt sted.  Her lærer man faget, inden man får lov at sko.

Husker du din første skoning?

Det første halve år skoede jeg alene døde ben, som slagteren havde skåret af de slagtede heste fra kasernen. Ben fra fryseren var min træning, indtil den første levende hest stod klar efter et halvt år.

Mester stod ved siden af og fulgte hele arbejdet, den dag. Han undlod ikke at bemærke, at hesten burde have en fodder-pause, hvis ikke den skulle falde død om – af sult. Det tog også lang tid med min første skoning….

Hvad holder du mest af ved at være beslagsmed?

Det dejlige ved at være selvstændig smed er først og fremmest friheden til at bestemme selv over arbejdsdagen og tilrettelægge arbejdet.

Det har jeg holdt af siden min første dag som selvstændig. Jeg blev uddannet en fredag. Mandag morgen holdt jeg ovre hos Jessen i Kolding og købte ambolt, hammer, sko, søm og alt andet nødvendigt værktøj.

Det var et heldigt tidspunkt dengang i 2001. Der var en stor mangel på beslagsmede på Sydsjælland. Selvom jeg havde arbejdet hos Gardehusarerne og ikke kendte hesteejerne i lokalområdet, formåede jeg at have fyldt ordrebogen på fire måneder.

Når man kører hjem fra arbejde og har løst en opgave med en problematisk hest, der er kommet til at gå bedre, så er det et dejligt fag og en dejlig dag. Så går alting ligesom op i en højere enhed.

Men den fysiske belastning i arbejdet er man nødt til at tage alvorlig. Jeg træner crossfit og vægtløftning flere gange om ugen for bedre at kunne holde til jobbet. Det er vigtigt at styrke hele kroppen – ikke bare de muskler, der bruges ved smedearbejdet. Og jeg har da været med i udfordringen blandt smedene – 25 armstrækkere 25 dage i streg blev det til.

Der ringer af og til piger til mig, som drømmer om at blive beslagsmede. Dem tager jeg gerne i praktik i en periode og giver dem mulighed for at rive sko af og slå på lidt jern. Og hvis de viser vilje og styrke, så opfordrer jeg dem til at gå efter drømmen. Vi har aldrig været så mange kvinder i faget som i disse år.

Hvad er status for din virksomhed – Svinø Beslagsmedie?

Jeg har nu været selvstændig i 19 år – og har aldrig kunnet klage over mangel på kunder. Tværtimod. Der har været travlt igennem alle årene, og i dag tager jeg ikke nye kunder ind, medmindre det er i samme stald som nuværende kunder.

For et par år siden oplevede jeg noget meget mærkeligt. Jeg begyndte at få aflysninger af faste aftaler, fordi hestene døde. Det skete ikke bare en enkelt gang. Det skete flere gange inden for kort tid.

”Min hest er død. Jeg ringer, når jeg får en ny,” lød beskeden i telefonen.

Det snakkede jeg med min gamle mester Ebbe Andersen om. Og han fortalte grinende, at jeg blot var blevet så gammel og havde passet hestene så længe, at de døde af alderdom. Der var ved at ske et generationsskifte hos hestene i min kundekreds!

Deltager du i konkurrencer?

Det har jeg egentlig ikke gjort, siden jeg var lærling hos gardehusarerne. Men i den seneste tid er jeg faktisk blevet lidt tændt på at tæske jern og forme det til en god sko. Jeg kombinerer træningen med jobbet ved at smede sko, som jeg bruger ude hos mine kunder. Planen var, at jeg skulle med til smedetræf i Kolding i august og deltage i konkurrencen, men blev desværre forhindret.

Træningen har til dels foregået hos Borup-smedene, hvor Malte Borup har givet mig blod på tanden inden for konkurrence. Nu skal det prøves for at se, om jeg er blevet for gammel til at smede i konkurrence…

Hvad kunne du ønske dig på branchens vegne?

Jeg er jo medlem af beslagsmedeudvalget i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Her brænder jeg for, at uddannelsen fremover skal afspejle hverdagen hos en beslagsmed meget mere end i dag. Der skal ganske enkelt meget mere fokus på to ting:

På hoven og på tilpasning og modificering af fabrikssko. At få en sko til at passe på den enkelte hov skal fylde mere.

Vi skal stadig holde fast på at få smedet sko til svendeprøven, men hverdagens opgaver er også vigtige. Lad lærlingene smede færre sko, men med højere standarder ved svendeprøven.

Og så ville jeg meget gerne af med de der weekendkursus-smede. Jeg kommer nogle gange ud til fusk og dårligt arbejde på heste, der kan have store smerter. Det vil jeg gerne have stoppet.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til ?

Jeg vil gerne sende dig ned til Claus Sonne fra Stege på Møn. Claus kom i lære lige efter mig hos gardehusarerne, og han er en god kollega fra lokalområdet nede i syd.

 

(Smykkerne er bestilt igennem smedjeriet.dk)