09. november 2020   |   Månedens beslagsmed

Månedens beslagsmed: Claus Sonne

Af: Jan Kristensen

Foto: Jan Kristensen

Claus Sonne

Alder: 52 år

Uddannet: Gardehusarerne Slagelse 2005

Virksomhed: Beslagsmed Claus Sonne

Ansatte: Nej

Hjemsted: Møn

Speciale: Nej – rideheste på alle niveauer.

Facebook: Nej

 

Hvorfor blev du beslagsmed:

Det er en lidt sjov historie. Vi boede på et gartneri i Sengeløse. Der startede jeg med at overtage min søsters hest og gå på rideskole. Så fik jeg denne vallak som 11-årig, der ikke var tilredet… Det blev den, og jeg havde den 15 år i alt. Med den vallak blev jeg fascineret af at stå og se beslagsmeden arbejde med hest og hov. I stalden stod jeg bare og beundrede håndværket. Så allerede i 7. klasse besluttede jeg, at jeg skulle være beslagsmed med egen bil og køre rundt og arbejde med heste. Men så hurtigt gik det nu ikke.

Jeg søgte i 1984 ind til gardehusarerne for at få en gammeldags mesterlæreplads hos Kaptajn Jørgensen. Men da var uddannelsen lige blevet en del af EFG-systemet. På erhvervsskolen mente man, at jeg både var for høj og for tynd af statur til arbejdet. Jeg endte i stedet med en uddannelse som klejnsmed hos en lille maskinfabrik SAMA i Ishøj.

Men lysten til hestene var der stadig. I 1989 aftjente jeg værnepligten som gardehusar, så jeg kendte jo både kasernen og staben dernede. Efter en årrække som klejnsmed søgte jeg i 2002 læreplads ved hesteeskadronen og kom i lære som 35-årig hos Ebbe Andersen. Læretiden blev kortet ned til 2 ½ år pga min smedeuddannelse.

Husker du din første skoning?

Jeg husker ikke lige den enkelte hest. Men jeg husker tydeligt, at det tog meget lang tid. Kollegerne var færdige med deres sko og havde for længst drukket kaffe, da jeg kæmpede med min skoning. Det tog tid at opnå en rutine, så jeg også kunne nå kaffen.

Hvad holder du mest af ved arbejdet som beslagsmed?

Jeg synes, at det er givende at have kontakten til kunderne og lave et stykke håndværk, der får det hele til at fungere for hest og rytter. Det er jo ikke bare et spørgsmål om at lægge sko på – eller ikke lægge sko på. Det er et spørgsmål om at kende en hest og hver gang gøre det bedst mulige. Det kan være små detaljer, der gør, at hesten fungerer – og ejeren er glad.

Her kommer samarbejdet med dyrlægerne også ind. Jeg kan godt lide samarbejdet, når man eksempelvis ringer til en dyrlæge for at tale om et problem eller en udfordring med en bestemt hest. Vi ved jo ikke alt som smede, og her er det godt at kunne sparre med dyrlægerne med deres uddannelse og viden.

Hvad er status på din virksomhed?

Jeg har endelig fået lavet logo til firmaet til brug på tøj og til bilen. Jeg har nok at lave og har typisk en arbejdsdag fra 7 til 16. Kundegruppen fik jeg nærmest foræret som nyuddannet. Beslagsmed Johnny Cortsen i Præstø ringede til mig, fordi han gerne vil have mig til at passe kundegruppen under en sygemelding. Han flyttede imidlertid efterfølgende til Nordjylland, så jeg kunne køre videre med kunderne.

Hvad gør du for at holde til jobbet og den fysiske nedslidning?

Jeg tænker meget på, hvordan jeg står og hvor længe. Det er vigtigt ikke at krumme i et alt for langt flow. Man skal sørge for at få rettet sig op undervejs i arbejdet. Jeg kan godt mærke, at kroppen bliver brugt hver dag. Jeg er derfor lige begyndt at lave yogaøvelser for beslagsmede med min kæreste Stine. Det er sgu hårdt, men godt!

Men netop af hensyn til kroppen siger jeg i dag nej tak til de store jydeheste og belgiere. Det er lidt ærgerligt at skulle sige til kunderne, men jeg er nødt til at passe på sig selv.

Og nu går din søn i dine fodspor….

Ja – nu er min søn Marius Lykke Sonne i lære som beslagsmede hos Gardehusarerne efter selv at have været husar. Nu arbejder han under samme mester som jeg gjorde – Ebbe Andersen. Det er ret sjovt og dejligt på den måde at kunne dele interessen for faget med ham. Marius har eksempelvis været til konkurrence i Herning, hvor jeg assisterede ham. Det var en god oplevelse.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til?

Tak til Dorte for at sende stafetten ned til mig på Møn. Jeg vil gerne sende jer til Jylland – nærmere bestemt til ”Skanderborg.” Det var Poul Erik Gades bynavn – mit bynavn var ”Tåstrup.”