10. august 2020   |   Ekspertklumme

Keratomer – smedens og dyrlægens fælles udfordring

Af Lars Bak

Dyrlæge, FEI treating vet

Højgård Hestehospital A/S

Keratomer er pr. definition godartede tumorer fra de hornproducerende celler i hestens hov. Cellerne der producerer hovvæggen er placeret i kronranden. Hele hovvæggen vokser kontinuerligt nedad fra kronranden. Hestens såleflade produceres af celler under hovbenet. Derfor er alle de levende celler, der producer hovkapslen, enten lokaliseret i kronranden under hovbenet og bag den hårde hovkapsel, der består at døde celler.  Hvis der er faktorer der ændrer den normale balance i delingen af celler kan det resultere i ukontrolleret celledeling, og derved en øget masse af unormalt væv.

Det er beskrevet, at der skal være en længerevarende forstyrrelse af de hornproducerende celler, før at der kan dannes et keratom. Det er dog ikke mange heste, der bliver diagnosticeret med keratom, der har en forhistorie om enten infektion eksempelvis hovbyld eller hornskade på stedet for keratomets opståen.

Når det skadede horn vokser mere end det raske, vil det resultere i en masse, et keratom. Keratomet kan risikere at trykke på hovbenet med efterfølgende død af et lokalt område af knoglen. Det viser sig som en opklaring, sort udseende defekt i hovbenet. Det er de helt klassiske keratomer, der præsenteres for smed og dyrlæge. Keratomer kan dog være tilstede uden røntgenlogiske forandringer, og uden at der er synlige ændringer i hornets tekstur. Den type keratomer ses kun ved en MRI undersøgelse.

Smed og dyrlæge i samarbejde

De keratomer, der diagnosticeres ved en MRI undersøgelse, er dog langt fra alle af betydning for hesten på tidspunktet for scanningen, men det er værd at notere sig og underrette smeden om at hesten har et anlæg, der måske over en årrække kan få en betydning for hesten.

Behandlingen af de keratomer, der har betydning for hesten, er et område hvor smedens og dyrlægens fælles kompetencer bliver afgørende.

Keratomer fjernes helst gennem hovvæggen og ikke sålefladen, hvis lokaliseringen tillader det. For de fleste vedkommende kan det gøres på stående sederet og lokalbedøvet hest under gode forhold. Dyrlæge og smeden starter med præcist at lokalisere, hvor keratomet er. Det gøres enten ved hjælp af røntgen eller alternativt ved hjælp af målinger efter en MRI undersøgelse. Når området er lokaliseret, skæres ofte gennem den hårde hovvæg og videre ind i hornet.

Smertefuldt

Det vigtigste ved fjernelsen er at sikre sig at hele keratomet er fjernet, og at der er normalt horn i randen  – samt at der ikke sidder rester tilbage af keratomet på hovbenet.

Efter fjernelsen og operationen af keratomet er det ikke unormalt at hestens kortvarigt kan få mange smerter. Det skyldes det traume, der er påført det omkringliggende horn samt hovbenet.

Mængden af fjernet horn skal være passende, således at risikoen for genopståen af keratom mindskes. På den anden side ønskes heller ikke, at der fjernes mere end højest nødvendig. Årsagen til at der ikke bare skal fjernes for meget horn er, at hesten skal kunne fungere efter operationen uden at fjernelse af for meget horn har bevirket, at der opstår andre komplikationer i relation til hoven og hovbenet.

For at sikre en passende behandling med mindst mulig gene for hesten er det vigtigt, for alle, at smedens og dyrlægens supplerende kompetencer sættes i spil.

Umiddelbart efter fjernelse af keratom. Staseslange er forsat på for undgå blødning under fjernelse.