08. august 2020

Få Corona-udfordringer for smedene

Af: Jan Kristensen

 

Forholdsregler som afstand og afspritning under Corona-krisen er blevet hverdag her i sommeren. Men ellers oplever beslagsmedene som sådan ikke problemer eller større udfordringer i staldene på dette tidspunkt af krisen.

-Jeg har hverken hørt om smittede eller andre problemer for faget, siger Kjetil Hansen, formand for beslagsmedeudvalget.

Derfor er den eneste usikkerhed lige nu den risiko for en anden bølge, som hele samfundet taler om.

-Får vi en egentlig nedlukning, så må vi tage stilling til det. Vi kunne jo med en række forholdsregler arbejde videre som beslagsmede under den første nedlukning, siger Kjetil Hansen.